Home » Aladdin by Adam Oehlenschläger
Aladdin Adam Oehlenschläger

Aladdin

Adam Oehlenschläger

Published March 9th 2014
ISBN :
ebook
411 pages
Enter the sum

 About the Book 

Aladdin, figur fra eventyret om Aladdin og den vidunderlige lampe fra den arabiske eventyrsamling Tusind og én nat. Det er Antoine Gallands (1646-1715) franske oversættelse fra 1704 og flg. år, der indeholder den i Europa ældste kendte version af detMoreAladdin, figur fra eventyret om Aladdin og den vidunderlige lampe fra den arabiske eventyrsamling Tusind og én nat. Det er Antoine Gallands (1646-1715) franske oversættelse fra 1704 og flg. år, der indeholder den i Europa ældste kendte version af det yndede eventyr.Handlingen, der er henlagt til Kina, men fortalt med arabiske kulturtræk, viser, hvorledes den fattige skræddersøn Aladdin ved hjælp af magiske rekvisitter (lampen, ringen) vinder sultanens datter og tronen i rivalisering med en afrikansk troldmand.På dansk grund kendes historien først og fremmest fra Adam Oehlenschlägers lystspil Aladdin, eller Den forunderlige Lampe (Poetiske Skrifter bd. 2, 1805)- miljøet er her søgt opretholdt i form af en ubestemt poetisk Orient, men iblandet københavnsk lokalkolorit.Af det arabiske eventyr har Oehlenschläger — under indflydelse af William Shakespeare og den tyske romantiker Ludwig Tieck — skabt et filosofisk drama i romantisk ånd- handlingen er blevet koncentreret, og lampen og ringen gjort til symboler på kunstnerisk skaberkraft og digterisk fantasi.Hos Oehlenschläger lægges der afgørende vægt på modsætningen mellem Aladdin og hans modstander troldmanden, her navngivet Noureddin. Hvor Aladdin fremstilles som spontan, doven og erotisk, kendetegnes Noureddin som reflekteret, flittig og usanselig.Når Aladdin ender med at opnå lykken (sultandatteren og magten), skyldes det ifølge dramaet Aladdins umiddelbarhed og hans evne til at modnes i modgang. Som naturens muntre søn er han født til lykken- han får appelsinen i turbanen — men til det sidste må han kæmpe for sin ret.(Store Danske Encyklopædi)